Home Stilling Baner Biler Kørere Statistik Omgangstider Galleri Regler Links Formularer Send email Dansk / English

Zandvoort 1+2, 9. september 2010


track

Kørere

Bjarke, Niels, Lars, Bent, Hans Peter og Bruno

Kvalifikation kvalvejr

Vi er altid lidt spændte, når Bjarke skal slå for vejr, da han – måske ufortjent – har fået et ry for at slå meget regnvejr. Denne gang blev det: regnvejr til kvalifikationen – tak Bjarke!
Han lagde selv ud med en fornuftig omgang, men Niels kørte hurtigere, med færre udskridninger og færre ture, så han satte sig på den foreløbige pole.
Lars tog sig god tid til at tænke på den svære bane, men da han også fik færre udskridninger end Bjarke, var han alligevel ved at ende foran, men nu blev det til en tredjeplads i stedet.
Bent havde lagt op til at køre rigtigt stærkt, men da han lavede en fejl allerede i første sving, var polen væk, og det skulle gå værre endnu. En ordentligt omgang udskridninger landed ham på en solid foreløbig sidsteplads.
Hans Peter tog sig endnu bedre tid til at tænke end Lars, men desværre for ham gav det ikke den samme gevinst. Fejl og udskridninger, og en plads bag ved Bent på målfoto.
Bruno nåede ikke frem til kvalifikationen, så han vandt den bageste startposition.
Navn Ture Udskridninger Fejl Tid Total
Niels 26 0 0 3:08:25 29
Bjarke 27 2 0 4:55:44 33
Lars 27 1 0 7:16:50 34
Bent 26 14 10 5:01:56 55
Hans Peter 25 2 20 8:01:55 55
Bruno 0 0 0 0:00:00 0

Løbet l�bsvejr

Inden løbet gik i gang, blev vi enige om følgende særregler: 3 omgange, én pit (den på Z1), 27 points til bilen og mulighed for at placere de 3 i pitten.
Skyerne trak lidt væk inden starten, men dog ikke nok til tørvejr, så vi måtte leve med regn, i hvert fald i starten af løbet. Alle valgte at starte på regnvejrsdæk, så der var ingen sats på hurtigt tørvejr.
Det gik dog hverken værre eller bedre end at der allerede på første længere langside, der fører bilerne fra Z1 til Z2, blev der slået tørvejr. Det holdt dog kort, idet der var flere vejrslag i samme tur og prompte blev det regn igen… 2 sving senre, stoppede regnen, og kørerne var nu pressede med dækpoints.
Med en bane, der er så lang, betyder startpoisiotnerne forsvindende lidt, og det var da heller ikke forreste startrække, der var forrest efter første omgang. Det var nemlig Toyota med Lars, der kom først i pit og blev tvunget til at vælge dæk lige inden et vejrrul. Lars valgte hårde dæk (det var jo tørvejr), og fluks skiftede vejret til regn. Hans dårlige held blev understreget af at det hurtige pitstop mislykkedes
Bent lå lige bagved i Zebraen, og da han pittede lige efter vejrsskiftet, valgte han at sætte regndæk på igen, og da hans held generelt var bedre, lykkedes det sort-hvide hurtige stop.
Bjarke havde formået at holde Mesterbilen oppe ved førergruppen, han valgte dog at pitte langt for at tanke lidt på bilen. Også han valgte at køre videre med regnsvejrsdæk.
I den anden halvdel af feltet, lå kører tæt. Hans Peter pittede langt til nye regndæk på Tyrell’en, lige inden vejret skiftede til permanent regn, hvorefter både Bruno og Niels gjorde det samme. Brunos McLarenmotor havde lidt problemer, og Niels havde behov for en optankning.


Lars kæmpede for at holde sin Toyota fremme, trods det uheldige dækvalg, men han måtte sande at Z1+Z2 er en *meget* lang bane med forkerte dæk på. I stedet trak Bent fra alle i Zebraen, og kunne pitte langt i ro og mag inden sidste omgang.
Bjarke mhavde lagt sig på en solid andenplads, og han pittede ligeledes langt.
Den sidste podieplads var der hård kamp om mellem Niels og Lars, som havde sit hyr med banen. Niels’ korte pitstop mislykkedes, og så måtte raketten pænt følges med Toyotaen ud af pitten.
Bruno havde egentligt holdt sig foran Hans Peter på anden omgang, men i pitten mislykkedes det hurtige McLarenstop, mens det gik omvendt godt for Tyrrel-teamet, og så var de to pludselig på omgangshøjde.


Med et forspring på et par ture inden sidste omgang skulle man tro den hellige grav var vel forvaret, men sådan en bane er den store Zandvoort ikke. Bjarke formåede at presse mesterbilen op og puste Zebraen i nakken og det var først da de nåede det næstsidste toersving lige ved overgangen fra Z2 til Z1 at Bjarke lod Bent køre, da et fejlsats ville give for mange points til forfølgerne i den samlede stilling. Dermed blev Bent en sikker vinder af den store bane – tillykke!
I løbet af omgangen var Niels trukket meget fra Lars, men da ha nikke kunne hente Bjarke, endte Bjarke som toer og Niels som treer.
Lars kom ind som firer, mens Brunos McLaren kørte over stregen som femmer.
Tilskuerne havde håbet at se den sekshjulede Tyrell endnu en gang, men det kom de ikke til, da hans Peter i et sats i sving 7 havde kørt for hurtigt, og var endt i gruset, uden muligheden for at få bilen tilbage på banen.

Banen er så stor og lang at startpositionen ikke betyder det store, udover muligheden for at vælge pit først. Det virkede dog ikke til at pitvalget betød det store, muligvis på grund af banens længde. Der var meget dynamik i stillingen undervejs, man kan blive virkeligt hårdt straffet for at misse et sving, så man må køre derefter og enten risikere at tabe mange dæk eller bevist tabe en enkelt tur for at stå bedre til svinget efter. En ok bane at køre på.
Vores pointsfordeling så også ud til at være ok, en enkelt udgået bil ud af 6 i et løb med variabelt vejr er helt ok. Motorerne holdt, måske på grund af regnvejret, godt nok til at ingen fik motordefekter. Banen er givetvis hårdere for motorer i tørvejr. Man må ikke løbe tør for benzin på denne bane…


Timer 4
Navn Placering Dæktype Dæk Bremser Benzin Karosseri Motor Suspension Pitpoints Pitnummer
Bent 1 D�ktype 10 3 5 3 3 2 1 10
Bjarke 2 D�ktype 9 2 4 3 3 3 3 2
Niels 3 D�ktype 9 2 4 3 4 3 2 1
Lars 4 D�ktype 9 3 4 3 3 2 3 3
Bruno 5 D�ktype 9 3 3 3 4 2 3 4
Hans Peter Udg. 3. omg. dæk D�ktype 10 3 4 3 3 3 1 9
1 er forreste pit (tættest på første sving), 10 er bageste.